Alice Warlo


Klik på billedet for at se andre af mine billeder


 

Kronologisk CV

e-mail til Alice Warlo

CV

Efter uddannelsen på Århus Kunstakademi var jeg i en årrække kursusleder og underviser på Århus amts billeddaghøjskole. Sideløbende med undervisning har jeg altid arbejdet med mine egne billeder. Der er perioder, hvor jeg maler og perioder, hvor jeg syr billederne på symaskine. Jeg har også lavet scenografi i stof til ”Teater 83”. Det er indtil nu blevet til 3 forestillinger for de helt små børn.

 Fra starten af 1980èrne har jeg beskæftiget mig en del med kunstterapi, hvor arbejdsformen er intuitiv i modsætning til den akademiske. Det er processen mere end produktet, der er det væsentlige. Billederne ”hentes” fra det ubevidste og den terapeutiske værdi ligger i, at det usynlige bliver synligt, så det ubevidste gennem erkendelse kan blive bevidst.

 Min arbejdsproces er som udgangspunkt intuitiv. Jeg kaster mig ud i det, griber ideer og muligheder undervejs i processen og ser, hvad der sker. Men ingen tvivl om, at jeg anvender min viden fra begge ”skoler”.

 Jeg er meget fascineret af ansigter og det nære miljø. Farverne, lyset og stemningen omkring en person – virkelig eller opdigtet.

Det er spændende at lave et portræt af et virkeligt menneske og dets omgivelser, men det er mindst lige så spændende at ”digte” et ansigt. Når et sådant ansigt dukker op, kan jeg bruge lang tid på at betragte det. Hvad vil dette ”væsen” fortælle mig?

 Siden 1980èrne har mit livssyn åbnet op for den holistiske tankegang. I 1996 blev jeg færdig som klassisk astrolog – i  2003 er uddannelsen fulgt op af esoteriske studier.

 Billedskabelse vil altid være en selvfølgelig del af mit liv. I arbejdsprocessen kontakter jeg mine følelser, undersøger mine tanker, og ransager min sjæl!                                                          

Alice Warlo